Få fuld adgang til dine ressourcer!
Alle mennesker har ressourcer, men ikke alle har fuld adgang til dem! Sommer Coaching hjælper dig med at frigøre dit talent og potentiale til gavn for egen og din virksomheds udvikling.
I krisetider gælder det om – ikke – at spare på ledelses- og medarbejderudvikling. Vi skal derimod sætte virksomhedens behov først og tage udgangspunkt i aktuelle og konkrete forretningsbehov. Det er i spændingsfeltet mellem virksomheden og medarbejderen, at resultaterne skabes. Og Sommer Coaching har altid fokus på, at resultaterne skal ses på bundlinjen.
Coaching for ledere og medarbejdere
Coaching er en udviklingsproces og et partnerskab mellem dig og din coach. Vi støtter dig i at gøre dit bedste og levere de resultater, du ønsker i dit personlige liv såvel som i karrieren. Coaching skaber bevidsthed, opmærksomhed, understøtter dine valg – og leder frem mod forandring.
Ledelsesudvikling
Sommer Coaching tilbyder unikke kompetencer, når det handler om at få fuldt udbytte af dit talent som leder. Vi arbejder med ledelsesudvikling gennem ledelsessparring og coaching, som er skræddersyede én-til-én-forløb. Endvidere faciliterer og underviser vi ledelsesgrupper via workshops og teamdage. Vores fokus er at udfordre vanetænkning, stille direkte implementerbare ledelsesværktøjer til rådighed og gøre en forskel for dig som leder.
Medarbejderudvikling
Gennem individuel coaching og sparring sætter vi rammerne for faglig og personlig udvikling. Som medarbejder får du redskaber til at få overblik og overskud gennem bedre planlægning og handlekraft. Du vil effektivt kunne prioritere og tilrettelægge din hverdag.
Talentudvikling
”Hvis innovation skal have frit løb, skal vi udfordre de ting, vi tager for givet” citat, Ken Robinson, innovationsekspert.
Talentudvikling handler om at klæde medarbejderen på til at finde frem til det, vedkommende brænder for og er dygtig til. Mange mennesker ved ikke, hvad deres talent er. På den måde bruger de tiden på at udføre arbejde, de ikke er motiverede for – og det skaber ikke forandring eller udvikling. Talentudvikling er en måde at implementere kreativitet og derved skabe innovation.
Din rolle som leder er at skabe de rette rammer for kreativitet. Du behøver altså hverken have alle de gode ideer eller fortælle folk, hvordan de skal få dem. Derimod er din rolle at skabe grobund for kreativitet – som at skabe optimale vækstbetingelser for en plante.
Vi udfordrer vanetænkning og arbejder ind til det, du som person brænder. Dine ambitioner og talenter sættes i spil og sammenholdes med din virksomheds udfordringer og målsætninger. Du lærer at sætte dine egne – og dine medarbejderes talenter i spil. Tiden er til innovation!