Om Dorte Sommer
Dorte er en erfaren og stærk praktisk orienteret forretningscoach i dansk erhvervsliv med niche inden for ledelses-, medarbejder- og teamudvikling.
”Evnen til at kunne være i øjenhøjde med både topledelse og den enkelte medarbejder er afgørende for resultatet – og denne evne er en af mine spidskompetencer. Grænsen mellem den neutrale coaching og den mere subjektive og rådgivende sparring sættes efter behov – sådan at jeg i fællesskab med kunden når de definerede mål i en værdiskabende proces”.
Download CV for Dorte Sommer
Download Bestyrelses-CV for Dorte Sommer
Kompetencer Med mange års erfaring fra topledelse i dansk og internationalt erhvervsliv understøtter Dorte Sommer vejen mod succes og resultater. Med et stærkt netværk af samarbejdspartnere sammensætter Dorte altid et optimalt forløb for sine kunder inden for en lang række forretningsområder. Målet er altid størst muligt udbytte for både virksomheden og medarbejderen.
Dorte Sommer er stifter og ejer af Sommer Coaching ApS, som er en konsulent- og coachingvirksomhed. Sommer Coaching er en del af Sommer Management ApS.
Dorte yder rådgivning og sparring i forbindelse med opstart af ny virksomhed eller til videreudvikling af eksisterende forretningsgrundlag. Som facilitator bidrager Dorte til processen med fokus, prioritering, handling og opfølgning. Der tages udgangspunkt i den konkrete situation, hvorefter forløbet tilrettelægges i forhold til behov og ønskede resultater.
Bestyrelsesarbejde Dorte tilbyder desuden sine kompetencer i bestyrelser, hvor hun arbejder målrettet på at skubbe virksomheden i den rigtige retning. Indsatsen er koncentreret omkring ledelse og strategi, salg og salgsledelse samt forretningsudvikling. Bestyrelsesarbejdet kan foregå på to måder – dels ved at indtræde som honoreret medlem dels ved at indgå i et struktureret forløb med konsulentbistand.